Kortere skoledage, øget fokus på praktisk undervisning, færre læringsmål og en såkaldt juniormesterlæreordning for skoletrætte elever.
Det er nogle af de centrale elementer i regeringens netop offentliggjorte skoleudspil, som har til formål at ”sætte folkeskolen fri” og samtidig sikre ro og plads til fordybelse.
Men selvom tiltagene lyder gode på papiret, så løser de sandsynligvis ikke folkeskolens problemer, lyder det fra forskningsprofessor Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden.
”Det er meget svært at være uenig i ambitionen om, at der skal være mere ro i klasserne, og at der skal være bedre plads til, at elever kan lære og udvikle sig. Men der er nogle af tiltagene, hvor jeg tror, at de er meget langt fra at være dækkende i forhold til de problemer, de gerne vil adressere, og så er der tiltag, hvor jeg tænker, at de i virkeligheden går i den modsatte retning af, hvad der virkelig er brug for,” siger forskningsprofessor Rasmus Landersø.
Færre timer og hjemkundskab gør ikke elever dygtigere
Et af udspillets store slagnumre er tiltaget om, at folkeskolen skal være mere praktisk orienteret. Det skal blandt andet ske ved, at der indføres dobbelt så meget valgfagsundervisning for eleverne i ottende og niende klasse, end tilfældet er i dag. Valgfagene tæller blandt andre musik, billedkunst, madkundskab, håndværk, design eller teknologiforståelse.
Det er blandt andet på det område, at Rasmus Landersø mener, at udspillet rammer ved siden af.
”Jeg anerkender fuldt ud praktisk undervisning som et pædagogisk redskab. Det er ikke alle elever, der lærer matematik bedst ved at sidde med papir og en blyant, men sløjd eller hjemkundskab hjælper ikke de elever, som har meget store boglige udfordringer. Slet ikke, når den samlede skoledag samtidig skal være kortere,” siger Rasmus Landersø.
Han tilføjer, at når en meget stor del af eleverne i en klasse samtidig forventes at tage en gymnasial uddannelse, så bliver de mange ekstra valgfagstimer spild af tid.
”Man kan spørge sig selv, om det ikke er spild af tid at bruge ekstra timer på sløjd, når man på forhånd kan se, at det er ikke noget, som eleverne kommer til at beskæftige sig med. Jeg ved godt, at undervisningsministeren har været ud at sige lidt kækt, at det er også er vigtigt, at overlægen kan spejle et æg, men det er jo ikke et reelt argument for, at der skal være mere hjemkundskabsundervisning. Jeg tror ikke, at flere praktiske fag hjælper dem, der har brug for det og slet ikke på den måde, de har brug for det. For resten risikerer det at være spild af tid,” fortæller Rasmus Landersø.
Lige nu har vi et a- og et b-hold i skolen, men jeg er bange for, at der vil opstå et c-hold
Rasmus Landersø – Forskningsprofessor, Rockwool Fonden
B-hold bliver til C-hold
Professorens helt overordnede bekymring går på om den faglige ulighed, der i dag ses mellem eleverne fra ressourcesvage hjem og bedrestillede hjem, og som forstærkes op gennem folkeskolen, vil forstærkes yderligere med de nye forslag. Frygten drejer sig også om den nye såkaldte juniormesterlæreordning, som skal give skoletrætte elever i udskolingen mulighed for at veksle to ugentlige skoledage med to dages praktik hos for eksempel en virksomhed. Elever, der kommer i juniormesterlære, vil skulle aflægge en anden afgangsprøve end folkeskolens øvrige elever. Afgangsprøven vil give adgang til erhvervsuddannelserne, men ikke de gymnasiale uddannelser.
”Lige nu har vi et a- og et b-hold i skolen, men jeg er bange for, at der vil opstå et c-hold. At det vil medføre en introduktion af et nyt c-hold, som kommer endnu længere væk fra uddannelsessystemet og dermed også mulighederne fremadrettet,” siger professoren.
Han anerkender, at der er elever, hvor hele ideen om at gå i skole er meget svær, og at eksempelvis skolevægring er en del af det problem.
”Det drejer sig om elever, hvor skoleforløbet er gået galt på et meget tidligt tidspunkt, og som vi ikke har hjulpet i tide. Dér synes jeg, at det er et meget lille plaster, vi kommer på et stort sår, ved at sige til de elever, at de bare skal finde på noget andet at lave udenfor skolesystemet,” siger Rasmus Landersø og understreger, at han ikke taler om børn med særlige behov som eksempelvis børn med ADHD og autisme, da det er ”en helt anden sag.”
Vil det ikke gavne de øvrige elever i en klasse, hvis nogle af de børn, som larmer og forstyrrer mest, følger et andet skoleforløb?
”Det er muligt, men jeg synes, at det er en meget hård måde at løse problemet med børn, der ikke kan finde ud af at sidde stille på den måde. Specielt hvis folkeskolen skal være en skole for alle,” siger Rasmus Landersø.
Han forklarer, at der allerede i dag findes erhvervsklasser, som kan være en hjælp for de elever, der er mest skoletrætte, og at det vigtigste handler om en rettidig indsats, inden skoledagene bliver for modgangsfyldte.
Intensive læringsforløb
Rasmus Landersø glæder sig helt overordnet over, at regeringsudspillet indeholder en øget indsats til de elever, der har faglige udfordringer, men han er skeptisk overfor løsningsforslaget, der i skoleudspillet beskrives som intensive undervisningsforløb.
”Det lyder jo positivt, og det er jo også noget af det, jeg selv har efterspurgt. Men der mangler en anerkendelse af, hvor komplekse udfordringer, de her børn har. Nogle børn har problemer i dansk og andre i matematik. For nogle er det et problem, at mor og far blev skilt. For nogle skoler drejer det sig om to elever, og for andre drejer det sig om tyve elever. Man er nødt til at se alle nuancerne, end det, der i gåseøjne bare er intensive læringsforløb i små grupper,” siger Rasmus Landersø og fortsætter:
”Ideen med de intensive forløb er jo fin, men jeg kan være skeptisk overfor hvordan, det kommer til at løse sig. Hvis man så samtidig vil skrue antallet af timer ned og antallet af praktiske fag op, så bliver det jo ikke lettere at lære dansk og matematik,” siger han.
Hvad siger forskningen om de intensive læringsforløb?
”Den måde de tidligere er blevet implementeret på, har ikke været så effektiv. Så kan man sige, at den her gang bliver det anderledes. Men det er endnu ikke klargjort, hvorfor det bliver anderledes,” forklarer Rasmus Landersø.